28. apr. 2010

C-drevet er fuldt. Fortiden blokkerer min fred.


Min computer har i flere uger tiltagende lidt af "hukommelsestab". Jeg blev ved med at få en fejlmelding om at C-drevet var fuldt... 70 gigabyte var opbrugt! Ja, så kan en computer altså ikke fungere optimalt. Hvis den overhovedet kom i gang, gik det helt utroligt langsomt.
Jeg gik i gang med at slette en del programmer som jeg sjældent brugte. Det hjalp bare ikke en fjøjtenes fis.
I sidst uge blev den helt gal. Da kunne mit mailprogram ikke starte. Vor IT forbindelse gav en del forslag til løsninger om afinstallering og geninstallering osv. Intet hjalp. Han mente så der kun var en udvej: En ny hard disk el. evt. computer.
Så var det min søn Frederik hjalp mig til at finde hvilke filer der mon kunne fylde så meget som 70 GB...
Efter at have fået "skjulte filer" frem, viste det sig at maskinen havde lavet backup - som fyldte 55 GB. Ingen vidste helt hvor den kommando kom fra... Men i hukommelsen lå over 1200 filer med backup af gamle sager. Slettet blev det hele - og resultatet: Nu ter computeren sig som en vårhare - det hele fungerer hurtigt og præcist.

Og hvad kan jeg så lære af dette mon tro?
Hvad viste det mig? Altså dette er helt vildt interessant synes jeg. Hvis jeg går og bærer på alle oplevelser, følelser og tanker fra fortiden så fungerer jeg ikke optimalt. Det hele går helt ekstremt tungt. Jeg bliver nødt til at give slip og tilgive fortiden før jeg kan finde Guds fred. Den findes kun i nuet. Fortiden er forbi og den kan ikke røre mig mere.

Og hvordan gør jeg så det? Det var nemt nok på computeren - der skulle jeg bare markere det der skulle slettes og trykke på delete-knappen og vupti - så var det hele renset ud!

Er det muligvis også så nemt i mit sind?
Ja - det tror jeg det er - eller jeg vet det er det. Det står der i Kurset!
Men det er samtidig noget av det vanskeligste...
Det som er vanskelig er å ta beslutningen, mene det, og ikke holde fast på fortiden mere.
Men det svære i dette projekt er også at identificere det i fortiden som er problematisk. Men det er nødvendig at det identificeres. Ellers virker deleteknappen jo ikke...
Jeg vil ikke være bange for at kikke på de ting i min fortid som smerter og gør mig utryg. Nå vil jeg simpelthen trykke på min egen delete knap.
Jeg vil ikke bære på sorg, skyld og frygt mere.

Nå er fortiden forbi. Med Helligåndens hjælp trykker jeg nu på min helt private delete knap.

Ingen kommentarer: