15. maj 2010

Jeg synes stadig det er synd for mig selv...


Jeg går til gymnastik hver mandag morgen - eller skal jeg sige næsten hver mandag morgen. Det hender at jeg ikke gidder og vil sove længe.

Vor instruktør hedder Anne-Marie og er helt fantastisk inspirerende - og hun finder altid på nye hårde øvelser. Men hun finder også på sjove - i flere uger har vi danset zumba - vi har gennemgået en masse forskellige danse - og fået løsnet op for lænden og svunget hofterne.

Men så er der jo også gulvøvelserne. Mave og ryg - og arme. Det er ikke så sjovt og det gør ondt.

Så er det det med armbøjninger - det er ikke godt vor min venstre arm - som er hævet en del efter min brystkræftoperation for 8 år siden. Lymferne i venstre armhule blev fjernet pga. sprædning. Og så var der strålebehandlingerne som jo ikke gjorde sagen bedre.


Men det har jeg arbejdet så meget med. Tilgivet og tilgivet og set med Helligånden på det. Jeg er ikke en krop - jeg er fri. Og det går så godt det meste af tiden.


Men forleden så kom denne evindelige tristhed igen. Lige som jeg skulle til at gøre de armbøjninger jeg ikke er god til, blev jeg overmandet af sådan en følelse af: "Hvor er det synd for mig" og de andre ved det ikke engang og kan føle med mig og synes det er synd for mig...


Og jeg som troede det var færdig og tilgivet. Men det viser sig - jeg vælger stadig at være et offer og identificere mig med kroppen og sygdomme.


Tja - det er også synd - men kære vene - jeg er da i live!


Men jeg er altså ikke helt så spirituelt avanceret som jeg nogle gange går og tror!! Og ikke så avanceret som mange av mine medstuderende af "Et Kursus i Mirakler".


Ja, og jeg ved - der er ingen derude - vi er alle et osv. osv. Jeg ved det er Sandheden - men jeg opfatter det bare ikke sådan endnu.


Jeg bliver ved med at falde tilbage igen og igen. Men måske er det ikke helt så ofte som før?

Det er jo også det ved det - jeg kan jo ikke selv bedømme mine fremskridt - og det er heller ikke nødvendigt. Det som er nødvendigt for mig er at blive ved med at bede Hellgånden om hjælp og støtte i mit tilgivelsesarbejde.

Og se at jeg skal blive ved med at være elev - Hans elev.

Ingen kommentarer: