6. okt. 2011

Hvordan praktiserer vi ACIM?




På det højeste trin på stigen, erkender du, at du ikke er en krop og du ved, at kroppen er ingenting; og som ingenting vil kroppen ikke have betydning for dig. På vej op ad stigen, er det ikke hensigtsmæssigt at fornægte de fysiske og psykologiske behov, som du oplever som virkelige. 
På disse mellemtrin opleves dualisme ikke som meningsløs, selv om du erkender intellektuelt, at den er. Derfor er det vigtigt at være ærlig om det og acceptere, hvor du befinder dig og ikke bekæmpe det. Det ville ikke hjælpe dig åndeligt at undertrykke dit ønske om, at dit liv i verden former sig på en bestemt måde. Det ville føre dig hen til en følelse af opofrelse; en følelse, som Jesus hjælper os til at erkende, aldrig er kærlig. Skylden, som er skjult i dit sind, er altid problemet – ikke din krop eller din livsstil. Skylden ville ikke forsvinde blot fordi du opgav dit ønske om en sund krop eller økonomisk tryghed. Skylden vil heller ikke blive forstærket af dit fortsatte ønske om disse ting, så længe du er villig til at lære, at de ikke kan give dig Guds fred. Du kunne også betragte den rigdom og sundhed, som kom ind i dit liv som en beslutning om ikke at angribe dig selv yderligere. Det vil hjælpe dig med at komme i kontakt med indholdet i dit sind og så vil du være mindre tilbøjelig til at betragte rigdom og sundhed som betydningsfulde i sig selv. Idet du når længere og længere op ad stigen, vil du opleve den fred, du er, som Guds skabning og at denne indre tilstand ikke har noget som helst at gøre med ydre omstændigheder. Men indtil du når dertil, er det OK at ønske rigdom og sundhed, osv. 
At fordømme dig selv for at ønske disse ting er den eneste fejl, du kan begå. Du kan undgå denne egofristelse ved at lære at smile ad dig selv og ikke at gøre din Soningsvej til noget alvorligt. Blidhed og venlighed over for dig selv er altid den bedste løsning.  


Kilde: http://www.et-kursus-i-mirakler.dk/

Ingen kommentarer: