10. nov. 2011

Mindfulness - og en lang vandring i solnedgangen..



En torsdag som alle andre torsdage eller?  Nej egentlig ikke - alle dage er specielle - hver dag bidrager med sit - bringer nye ting ind i mit liv - således også denne dag.
I dag har jeg deltaget i en workshop på Baunegården. "Leg med hjertet", en  workshop beskrevet således:
"Tidens børn har brug for fordybelse, nærvær og balance. Med Mindfulness har børn mulighed for at komme i kontakt med deres medfødte kompetencer – deres åndedræt, deres følelser, sanser, kreativitet og bevidsthed. Træning i Mindfulness medfører dermed, at børn øger deres evne for koncentration, empati og selvfølelse.
Denne workshop er henvendt til fagfolk, der ønsker at lære mere om Mindfulness i børnehøjde! Dagen vil indeholde teori samt en lang række enkle og virkningsfulde værktøjer såsom afspænding, meditation, fantasirejser, åndedræts- og kropsøvelser – alt sammen i børnehøjde. Ved at deltage på workshoppen får du ideer og sparring til, hvordan Mindfulness kan praktiseres i daginstitutioner, i skolen og i fritiden. Mindfulness fortjener nemlig en plads i den pædagogiske værktøjskasse."
Det var  meget lærerige timer, nogle ting var velkendte, andre nye for mig.  Men hjem kom jeg med spændende forslag til samvær med de små. 
Det er jeg sikker på vil bidrage til at min tid sammen med  mine 6 børnebørn bliver endnu mere nærværende og optimal.... Hvilken glæde!! Tak til Marie.

Efter en dag hvor vi det meste af tiden opholdt os indendørs (bortsæt fra en lille tur ud til de flotte nye Langhårskvæg, så var det dejligt befriende at vandre en lang tur langs stranden fra Kildeskåret og ned til Tisvildeleje og hjem ad Strandvejen.  Himmelen var helt fantastisk.
Tak kære Gud, fordi jeg er til.


Fred i dit, mit og alles hjerter,
Anne-Marie

Ingen kommentarer: