31. aug. 2011

Foregiveness is about taking care of your heart!!


Yes, this is it - it is all about my heart.  I cannot have peace of mind - and peace in my heart if I have not forgiven.
Forgiven who?  Anybody, everybody and myself.  Actually it is all about forgiving myself for constantly judging my brothers.
Dear Holy Spirit, help me today to see all of my brother as  for the first time, without a past, in innocence.
In this way only will I have peace.


Thank you.


***


***

30. aug. 2011

Just do what you love...



Tænk at det virkelig kan være så enkelt!! Jeg tror på det.  Jeg kan altid vælge.
Læste også lige Jette  Harthimmers blog http://jetteharthimmer.blogspot.com/2011/08/gr-det-du-er-bedst-til-og-kun-det.html  - hun skrev også  det samme i dag.


En påmindelse til mig som kommer flere steder fra.  Så må jeg jo heller lytte.  Og det gør jeg.  Men måske ikke så konstant?
Det er sådan at jeg jo ikke helt er klar over hvad som er bedst for mig, altid.  Men ved at lytte til min intuition, ved at lade tingene folde sig ud, og nærmest selv vise mig vej og ved at jeg lytter - så går det aldrig galt.


Det jeg foretager mig i mit liv skal være enkelt.  Det skal gå greit. Jeg skal aldri kjempe som en gal for at få noe gjennemført.  Når det er det riktige jeg er i gang med er det aldri besværlig! 


Men noen ganger tror jeg jeg selv vet hva det er jeg skal. Det jeg skal lære er at jeg aldri vet det. Ikke på forhånd.  Men når jeg er i gang med det rigtige - så er det ingen som helst tvivl i mit hjerte.  Det er fyldt med glæde og fred.
Da har jeg lyttet og fulgt min mavefornemmelse eller intuition. Det stedet i mig hvor sandheden hviler. Og jeg er  ikke i tvivl. 


***

Thank you Lisa Natoli for your inspiration



29. aug. 2011

Mit vakre Norge...


Norge mitt Norge!

Ca. 1/2 times kørsel fra Åndalsnes og en times vandring...
Her er det smukkeste foto jeg tog på vor vandring til Hjernevann.
Det er vanskelig å tenke seg noe flottere!





Min bror er super god til at filetere fisk så det ikke blir et eneste ben tilbake!  Det skulle jeg lære.
Jeg fanget nemlig en storsei på 4,5 kilo og fikk nærmest krampe i armen av å hale den inn fra 60 meters dyp.  Den var vakker...


Dette er utsikten fra stuevinduet - kommentarer er helt overflødige.


Vi hadde så fine dager - tak for det.


***
Posted by Picasa

20. aug. 2011

Gud kom vær os nær..


Om stilhed



Så store kontraster der er i mit liv.
På Færøerne - ved Sandavagur i sommerhuset på Utí a Trød 
som du kan se her over, var der stille.  

Ingen mennesker, men to heste, en del får og en hare som kom forbi hver dag.  
Og så havet - det fantastiske hav - og vejret - som skiftet ustandseligt.

Mange, mange timer i stilhed.  Ingen radio eller fjernsyn,
 ingen aviser eller computer og intet internet.
Det var dejligt og meget stille!

Stilhed som jeg brugte til meditation og til læsning.
Og ofte også til ikke noget overhovedet!
Jeg bare var.
Var i det som var - uden ret mange tanker.
En meget livgivende stilhed og ro.
Som er med mig her når jeg er vendt tilbage 
til mit vante liv. 

Nu bliver Færøerne snart byttet ud med Norge og Signebøenfjellet.
Det er kantareltid!
Så er det ud i skoven!  


Dagens lektion 232:  
Jeg sier den til mig selv hver morgen og aften:
Be in my mind, my Father, when I wake, and shine on me throughout the day today Let every minute be a time in which I dwell with You. And let me not forget my hourly thanksgiving that You have remained with me, and always will be there to hear my call to You and answer me. As evening comes, let all my thoughts be still of You and of Your Love. And let me sleep sure of my safety, certain of Your care, and happily aware I am Your Son.
This is as every day should be Today, practice the end of fear. Have faith in Him Who is your Father. Trust all things to Him. Let Him reveal all things to you, and be you undismayed because you are His Son.

Fred i dit, mit og alles hjerter,
Anne-Marie 
***

Pictures from my course in iconpainting on the Faroe Islands 12.-16 august 2011

video


Jeg havde set frem til til august og at jeg for første gang skulle undervise på Færøerne.  Havde hørt så meget om vejret...
Flyveturen derop var smuk i sig selv.  Det var klart og fint vejr når vi nærmede os Færøerne og så dukkede øerne op. Hvilket fantastisk syn! Det så lidt vildt ud - stejle klipper - grønne bakker - kan ikke sammenlignes med noget.
Jeg havde fået lov til at låne et sommerhus i Ud i á Trød, længst ude på en odde helt for sig selv - 5 minutter fra Sandavagur.  Her var der havudsigt skal jeg love for!
Det må siges at være helt optimale rammer for et kursus.
Det var 5 smukke dage vi havde sammen, Jensia, Bjørk, Torfrid, Anne-Sophie, Lilja og jeg.
Dygtige til at male - og jeg tror alle var rigtigt godt tilfredse med den ikon de kunne tage med hjem.
De fik et meget frit valg mht. farver - jeg var lidt betænkelig men ok - lad gå - valget fik de og resultatet blev smukt.
Den sidste dag inden jeg skulle hjem kørte jeg med  Bjørk på en tur til Thorshavn og Kirkjebøur - smukke steder hvor nordmenn har sat sine spor...

Tak for et herligt ophold - regner med jeg kommer tilbage i 2012!

Kærligste hilsner
Anne-Marie


18. aug. 2011

Wonderful Faroe Islands!


I think this is just so fantastic!  Look at this cenery.  It could not be more perfect for a course in iconpainting!!
The evening before the course started - this is what I saw from my window...


On our way to Gåsadalur day 1...before the course started

Gåsadalur

Deep concentration here!


The view from my window! 
Day 3 of the course.


This is the house where I stayed. Uti á Trød  
From the Church of St. Olaf in Kyrkebø outside Thorshavn.

"My" place...

Thank you (from the left) Lilja, Anne-Sophie,Torfrid, Jensia  and Bjørk.
I am so happy to have met you all.
 

11. aug. 2011

Afsted til Færøerne!


Så er dagen kommet hvor jeg skal rejse til Færøerne
Jeg glæder mig - til at opleve naturen, til at møde Bjørk igen 
og til at møde de andre kommende ikonmalere! 
Spændt på om jeg virkelig har fået det hele med.
Et helt ikonværksted pakket ned i en kuffert på max. 20 kg.
Nu er der ingen grund til bekymring.  
Alt er pakket og klart.

Alt er som det skal være.

Sidste melding fra Bjørk var en temperatur på ca. 9 grader - 
så det er det varme tøj der er med.
Her i Tisvildeleje regner det...
for vi trænger til lidt vand i blomsterbedet.

Høres  om en uge!

Fred i dit, mit og alles hjerter
Anne-Marie

10. aug. 2011

Maria, Jesu moder, Gudsmoderen, Karmels moder og Dronning


Fra hjemmesiden: Karmels Sekularorden:

Jomfru Maria, Karmels Moder og Dronning

Karmel er en helt i gennem mariansk orden. Det allerførste karmelitiske fællesskab indviede sin kirke til Jomfru Marias ære. Den første officielle titel de bar var ”Brødrene af Jomfru Maria af bjerget Karmel”.
Skapularet, som bæres af karmelitter, fremkom ved en vision, som ordenens general i 1250-erne, Simon Stock, havde. Han plejede. at bede Jomfru Maria om et specielt privilegium for sin orden. En dag (måske den 16. juli 1251) viste Jomfru Maria sig for ham, i hånden bar hun ordenens skapular. Hun sagde: ”Dette er det privilegium, jeg giver dig og alle karmelitter. Enhver som dør iklædt denne dragt, vil blive frelst”. Skapularet er i dag en del af ordensdragten. Det kan fås, som to stykker stof, der bæres i en snor rundt om halsen. Lægkarmelitter bærer den normalt som en medaljon. At bære skapularet er som at være iklædt Jomfru Marias dragt, at være klædt i hendes nærvær. Samtidig er skapularet et ydre tegn på et liv under Jomfru Marias beskyttelse. Igennem hende lader vi os føre til Jesus.
Maria er ur-billedet på en kontemplativ person. Hun er derfor et eksempel på det liv, en karmelit prøver at leve. Maria lever uafbrudt med og overfor Gud. I hvert nu spørger hun Gud, hvad det næste skridt skal være. Denne tillid til Gud og fuldstændige overladelse af sig selv til Guds vilje er kilden til et kontemplativt liv. Maria levede i stor stilhed i en stadig lyttende modtagelighed for Guds ord. Hun levede helt vendt mod sin Søn.

Sådan står der at læse på Karmels Sekulærordens hjemmeside.  
Jeg aner ikke engang hvad Karmels Sekulærorden er.
Nu aner jeg en lille smule om Karmelitsøstrene i Hillerød.  Men det der står skrevet her er jo noget jeg med hele mit hjerte kan underskrive.

 I hvert nu spørger hun Gud, hvad det næste skridt skal være. Denne tillid til Gud og fuldstændige overladelse af sig selv til Guds vilje er kilden til et kontemplativt liv. Maria levede i stor stilhed i en stadig lyttende modtagelighed for Guds ord.
    
Det er jo ganske nøje det der også står i Et Kursus i Mirakler.  Jeg ved ikke hvad noget er til for.  Jeg bliver nødt til at lytte ind til mit rette selv - til Helligånden og Kristus i mig - der finder jeg svaret.
Nu er det ikke fordi jeg prøver på at forbinde katolicismen med EKIM.  Men det glæder mig på en vis at der er  lighedspunkter... Gud er Gud.


Læs også : http://www.sekularkarmelit.dk/sekularordenen/sekularordenen.php






Fred i dit, mit og alles  hjerter,
Anne-Marie



What is love anyway?


 I like these words by Osho:

Love relates, but it is not a relationship. A relationship is something finished. A relationship is a noun; the full stop has come, the honeymoon is over. Now there is no joy, no enthusiasm, now all is finished. You can carry on with it, just to keep your promises. To do so is comfortable, convenient, and cosy. Perhaps you do it because there is nothing else to do. Perhaps you think that if you disrupt it, it is going to create much trouble for you… Relationship means something complete, finished, and closed.
Love is never a relationship; love is relating. It is always a river, flowing, unending. Love knows no full stop; the honeymoon begins but never ends. It is not a novel that starts at a certain point and ends at a certain point. It is ongoing. Lovers end, love continues. It’s a continuum. It’s a verb, not a noun.
And why do we reduce the beauty of relating to relationship? Because to relate is insecure, and relationship is a security. Relationship has a certainty; relating is just a meeting of two strangers, maybe in the morning we say goodbye. Who knows what the morrow brings? We would like tomorrow to be according to our ideas; so we reduce verbs to nouns.
You are in love and immediately you start thinking of getting married. Make it a legal contract. The law comes
into love because love is not there. It is only a fantasy, and you know the fantasy will disappear.
If you enjoy being with somebody, you would like to enjoy it more and more. If you enjoy the intimacy, you would like to explore the intimacy more and more. And there are a few flowers of love that bloom only after long intimacies. There are seasonal flowers too: within six weeks they are there, in the sun, but another six weeks and they are gone forever. There are flowers that take years to come… The longer it takes, the deeper it goes. But it has to be a commitment from one heart to another. It has not even to be verbalised, because to verbalise it is to profane it. It has to be a silent commitment, eye-to-eye, heart-to-heart, being-to-being. It has to be understood, not said. Forget relationships and learn how to relate.
Relating means you are always starting, you are continuously trying to become acquainted. Again and again, you are introducing yourself to each other. You are trying to see the many facets of the other’s personality. You are trying to unravel a mystery that cannot be unravelled. That is the joy of love: the exploration of consciousness.
Excerpted from Love, Freedom, and Aloneness:
A New Vision of Relating. Courtesy:
Osho International Foundation/www.osho.com



                                                   ***

8. aug. 2011

St. Josefs Karmel


At jeg skulle møde og være så forbundet med Karmelitersøstre fra den katolske kirke - det ville jeg aldrig have troet...
Hvilken fred det er at besøge og være med til messe i deres lille kirke.
Hvilken fred det er at tale med søstrene i deres samtale værelse.
De må aldrig, efter løftet er afgivet - komme udenfor deres kloster.
Her bliver malet de aller smukkeste ikoner... med hjertet!
Vi har noget til fælles.
Vi har ikonmaling til fælles - og Jomfru Maria.
Det er rigeligt for os. For mig. Der er mange ting jeg ikke er enig med,
 i deres tro - det er uden betydning. 
 Det der er vigtigt, er det der er fælles.
Glæden til livet, til det at male ikoner,
til at lære af livet, til tilgivelse, til at se læren i alle ting der sker,
 til farver og til smukke ikonplader! 

De er altid bag en slags tremmer i deres kirke, og i deres samtalerum. 
 De er adskilt fra verden.
Det har de valgt.
Jeg har valgt anderledes.
Men vi kan mødes i fælles forståelse, tænker jeg.
I accept af hvem vi er og hvor vi er.
Tak kære søstre!
Kik  ind på deres  hjemmeside her:
Her bliver malet de aller smukkeste ikoner... med hjertet!
Karmeliter søstre i Hillerød

Fred er en egenskab i mig



Dette er  det første skridt på vejen til at opnå en varig fred.
Når jeg endelig bliver klar over at årsagen til min egen verden af smerte og sorg, hvor jeg er offer for alskens "ulykker"
kun findes i mit eget sind - så er dette første skridt taget.

Lad mig se på mine projektioner som en gave - 
for jeg ser jo i andre det som er i mit eget sind.
De er der for at minde mig om 
hvad jeg ikke kan holde ud at se i mig selv.
Jeg kan be om hjælp til at se det på en anden måde.
Kristus  hjælper mig til at vælge igen,
vælge at se og tilgive det jeg troede min bror gjorde mod mig...

I enhver vanskelighed, i al nød og trængsel, kalder Kristus på dig og siger mildt:

"Min bror, velg på nytt

(T-31.VIII.3:2)


og når det rigtige valg er truffet 
 finder jeg freden
 i mig.

Jeg må altså stadig vælge, for det er som om den ikke er varig endnu denne fred.
Min opgave er at vælge, hele tiden være vågen og at vælge igen  - når jeg føler ufred.

Og så er det godt  at huske på det her: 

 Når denne rejse først er begyndt - da er slutningen sikker.  Ingen kan mislykkes i at gøre det Gud har udpeget ham til at gøre. 
 Når du glemmer
 så husk at du vandrer med Ham 
og med Hans Ord i dit hjerte.

Fra  Et Kurs i Mirakler, Epilogen, Håndbog for lærere

Fred i dit, mit og alles hjerter
Anne-Marie

7. aug. 2011

I dag vil jeg se alle ting på en ny måde


Lad mig huske at mine reaktioner er bestemt af de beslutninger JEG træffer.
Jeg vil træne mig selv i at beslutte at se mennesker og begivenheder med kærlighed i stedet for frygt.
Hver gang jeg i dag føler frygt eller uro siger jeg til mig selv:

Jeg er fri til at vælge.
I dag beslutter jeg mig for 
at se tingene på en ny måde.


Gang på gang befinder jeg mig i en sindstilstand hvor jeg er ked af det eller bare trist...
Jeg bliver ved med at tro det er de andres skyld, eller vejret eller...
Ofte er det de samme ting som "gør mig ked af det".
Så behændige er projektioner.
Men jeg giver ikke op!
Så gang på gang - vælger jeg igen.
Kun jeg kan vælge - og jeg vælger fred og glæde
NU og i alle dage. 


Fred i dit, mit og alles hjerter
Anne-Marie

*** 

4. aug. 2011

Is life serious? Never mind - I choose joy!!


“To me life is not a serious affair. It is playfulness. It is fun. It is overflowing energy of existence—for no reason, for no purpose. For no goal, for no end. Just for the sheer joy of it. This whole universe is just a big joke. That’s why it cannot be explained. There have been so many philosophers, theologians, trying to explain it. They have all failed for the simple reason because it is not something that can be explained. Either you get it or you don’t get it.” -Osho
                                                          ***

1. aug. 2011

En "indimellem" dag...

Så er Kildemarkedet overstået for denne gang.  Det var et helt forrygende vejr - som det har været alle de gange jeg har deltaget.
Der var en masse mennesker - og også nogle ind i mellem som var interesseret i ikoner.
Herligt at møde gamle bekendte og at få besøg af flere af mine "elever". 
Nu er det hele pakket ud igen her hjemme.  Ganske snart skal jeg begynde at pakke ned igen - jeg rejser til Færøerne for at undervise i ikonmaling.  Jeg glæder mig meget - og en gang i mellem kan jeg ikke helt forstå at JEG, Anne-Marie, skal rejse ud for at undervise.  Men det skal jeg altså - det er ikke engang løgn.

Denne ikon skal vi male på Færøerne:



Og nu vil jeg bruge resten af dagen (eller i alle fald noget af den) til at læse lidt i min yndlingsbog:  Et Kursus i Mirakler. 

Jeg tror jeg vil fordybe mig i lektion 183.  I call upon God’s Name and on my own.
Her kan du læse hele lektionen hvis du skulle have lyst til det: http://www.the-course-in-miracles.com/acim-forum/workbook-part1/lesson-183

Fred i dit, mit og alles hjerter
                                        ***