12. mar. 2013

Spurvehøgens angreb...

 Her i vort æbletræ har vi masser af fuglemad i alle afskygninger.  Der er jordnødder, solsikkefrø, hjemmelavede fedtkugler, fedtkugler specielt indkøbt til rødhalsen - og det er nærmest som at være i et voliere når vi sidder i vort køkken og iagttager fuglelivet.

På det sidste har der været rigtig mange småfugle...
Der er en kæmpeflok med grønsisken og gråsisken som kommer - sikkert over 50 i flokken - de larmer og spiser og hygger sig...
Der har været flere par både af  halemejser, rødhalse, dompapper og spætmejser hver eneste dag. Ind i mellem har vi også besøg af bogfink og grønirisk, flagspætte
Ja, og så selvfølgelig skovspurve, blåmejser og musviter som rigtig hører til - de har sine redekasser her og er født og opvokset på Dyrekærskellet...
Vi har også et par skovskader som kommer hver dag - de har specialiseret sig i jordnødderne - her kan de lige hænge  og få hakket sig til en jordnød eller to.Flotte er de i sin fjærdragt, primært  beige og lysende blå.
Jeg elsker at kikke på fugle...

En gang i mellem bliver der underligt stille.  Ikke en fugle at se - eller høre.  Så kommer der pludselig, som lyn fra en klar himmel - en hurtig skygge - svisch - lavtflyvende og akrobatisk.  Det er spurvehøgen som er på spil!
Den har held med sig ind i mellem.  I går fik den fat i en  grønsisken, som den fortærede nede i havens hjørne, siddende på hegnet.  Mynthe og jeg gik ned for at kikke lidt nærmere på den - og den fløj ikke væk. Den havde sikkert fået så meget småfugl - at den ikke rigtig kunne lette... Først når vi var helt tæt på,  fløj den afsted.
Det var en han kunne vi se, på størrelse med en due, rødlig i siderne mellem den lyse underside og grå overside.

Og i morges - kom den igen.  Denne gang havde den frækheden at sætte sig i æbletræet.  Midt blandt alle fedkugler og  frøautomater.  Men der var kun skovskaden der turde nærme sig.
Erik fik et smukt foto af skønheden.  Hr. spurvehøg er godt nok flot!  Og fræk.

Den må også godt være her.



Ingen kommentarer: