10. jul. 2014

I dag vil jeg ikke lave en fløjtenes fis.


Min mentale faste viste med stor tydelighed en regel jeg har lavet for mig selv. Det ser ud til at det er en vigtig regel for mig.  Eller skal jeg sige VAR en vigtig regel.  Jeg har bestemt mig for at fjerne den regel - for den er totalt ubrugelig.

Det er denne regel: Hver dag, det meste af din vågne tilstand, er det vigtig at du beskæftiger dig med noget af betydning.

"Noget af betydning" indebærer en kæmpestor vifte af ting jeg kan holde på med i løbet af en dag.  For mig har det bl.a. været følgende:

Havearbejd, vask af tøj, klippe den busk der trænger, fjerne nogle døde blomster, male videre på en ikon, begynde på en ny ikon, skrive et blogindlæg, poste noget interessant på Facebook eller G+, læse i Kurset, læse videre i den bog jeg har begyndt på, vaske Anton, handle ind til aftensmad,  tilgive at jeg har taget på i vægt, overveje om jeg skal rulle en tur på skøjter, eller cykle en tur... jamen listen er uendelig - uendelig siger jeg.

Selv om jeg giver hver dag til Gud, er jeg ikke i stand til at holde fast i det, jeg skal jo leve siger mit ego, ting skal laves siger det, du kan ikke kun sidde i en gynge og kikke på bjergene...

Jo, det vil jeg prøve i dag.  Ikke sidde i gyngen - men pakke en strandtaske og bare ligge ved stranden for mig selv og glo ud over havet.










Ingen kommentarer: