5. aug. 2016

Overlever jeg - eller lever jeg?

 
Forleden var det international tilgivelsesdag. For mig er det tilgivelsesdag hver eneste dag.  Det er i alle fald min intention, det er ikke altid jeg lykkes...

I går var det kræftoverlevelsesdag. Jeg er en af dem som har hatt kræft.  Jeg liker slett ikke betegnelsen kræftoverlever.  For mig siger ordet ingenting egentlig.  Det er så begrænsende. En kræftoverlever kan også være en tidligere kræftpasient som ligger  for døden, eller en som  har overlevet de 5 år som er normalt for å bli kaldt frisk.

Etter at have overstået de 2 operationer og 24 strålebehandlinger blev jeg også betegnet som rask.  Til lykke - du er nå rask.  Jo takk!  Jeg følte mig ikke syg inden, men mørbanket og utilpass bagefter  det var jeg. Specielt var det ikke sjovt at skulle forholde sig til 5 år med antihormoner, som var "standard" i mit tilfælde.  Men når jeg kom helt til hægterne - og fik taget styringen over mit eget liv igen, droppet jeg antihormonerne, selv om min onkolog (lad mig se dig i kærlighed) mente mine chancer for at overleve ville falde meget hvis jeg stoppede.

Jeg synes aldrig jeg har kæmpet.  Jeg har bare grebet livet an på en anden måde end før. Jeg har fundet ud af hvad som er godt for MIG.  Jeg har sat mig selv i første række og undersøgt nøje alle de gode ting jeg overhovedet kunne finde - som kunne være til nytte.

Den største hjælp jeg fandt var GUD.  Nå havde jeg brug for Gud og heldigvis var Han der for mig.  Så kunne det ikke gå helt galt. 
Min mor kom til meg med et gullkorn i en meditation: "Ikke bekymre deg om dagen i morgen!"
Sådan ja!  Når jeg ikke bekymrer meg om fremtiden - kan jeg leve fuldt og helt her og nå.

Alle mine gode tiltag førte mig frem til bogen "Et Kursus i Mirakler" som er en ny slags bibel, uden den træning af sindet som den indebærer, var jeg ikke den jeg er i dag og der jeg er i dag.  Jeg er dybt taknemlig for at bogen krydsede min vej.

Omtrent samtidig begyndte jeg at male ikoner - og som de fleste ved optager det en stor del af mit liv.

Så set lidt fra oven - er det nemt at få øje på hvad diagnosen kræft satte i gang hos mig. En helt ny måde at leve på - først og fremmest uden frygt.


Jeg vil ikke kalde mig selv  kræftoverlever.  Jo, jeg har overlevet kræft  indtil nu, men det er da også så mange andre ting jeg har overlevet!

Fundet i Wikipedia: "Some people reject the term survivor as being a narrow conceptualization of highly variable human experiences. Alternatives include alivers and thrivers, which put emphasis on living as well as possible, despite limitations and disability, This idea of survivorship emphasizes and values longevity of life after diagnosis, while overlooking issues of quality of life.[3]".

Dette er jeg enig i - og jeg vil heller kaldes levende end kræftoverlevende.  Jeg er levende - rett og slett! 



og tak kjære Gud og hurra for det!


Ingen kommentarer: