23. dec. 2016

Hvis jeg var præst - min juleprædiken...til mig selv.


Det kan synes som om tingene er vendt på hovedet i denne tid.   Adventstiden - der hvor jeg venter på Kristi komme, er hos os blevet fyldt med gøremål af så mange slag, at de fleste af os kan have tendens til helt at glemme hvad det egentlig er vi venter på. Jeg skal tænke mig om, så selve julebudskabet ikke bliver glemt!
Vigtigere end nogensinde er det at jeg sænker farten, trækker vejret dybt og venter i stilhed. Det er vigtigere end nogensinde at jeg ser nøje på hvad jeg har gang i og at jeg vender blikket indad i stedet for udad.

"Tegnet er en stjerne. Julens TEGN er en stjerne, et lys i mørket.  Se det ikke udenfor dig selv, men skinnende i Himlen indeni dig, og accepter den som et tegn på at tiden for Kristi komme er her." 

Dette er et citat fra Et Kursus i Mirakler, og det er sådan jeg gerne vil have min jul skal være, og en jul som varer hele året rundt. Alle har brug for denne stjerne, lyset i mørket. og hvor fint, når jeg er i stand til at se dette lys som skinner i os alle!  Jeg behøver ikke at lede efter lys og fred nogen steder, det hele er helt genialt placeret inden i hver og en af os, men det er et sted vi ikke ville drømme om at lede - hvis vi ikke havde fået en ledetråd af Jesus.

Kristi fødsel gentages en gang om året, d.v.s. i vore sind bliver vi hvert eneste år mindet om at Han fødes!  Universet åbner sine arme og sender lys og kærlighed ned til os i denne tid. Det eneste jeg skal gøre er at lade lys og kærlighed fylde mit hjerte så det kan åbnes helt. I tillid åbner jeg op for lyset og kærligheden, så det kan skinne videre ud i verden.

Jeg skal ikke gøre mig fortjent til denne kærlighed, det er ellers noget jeg har troet næsten hele mit liv.   Hvor svært kan det være? Ja, det er nettop svært fordi jeg har på fornemmelsen at jeg ikke helt fortjener Guds kærlighed. Min bøn er at denne overbevisning nu helt forsvinder. Kærlighed er IKKE noget jeg skal gøre mig fortjent til! DET ER NOGET JEG HAR!!
Med Helligåndens hjælp tilgiver jeg mig selv for at se mig selv som uværdig.

Men hvad med al elendigheden jeg ser rundt omkring mig? Hvad med krig og terror, naturkatastrofer og sygdom? Hvordan kan jeg snakke om lys og kærlighed når verden ser sådan ud?  Jeg kan ikke se det på anden måde.  Den eneste vej ud af mørket er jo at gå mod lyset selv.  Den eneste vej er at formidle kærlighed og lys til mine medmennesker, og at sende kærlighed og lys til verden.

Mit lille bidrag er at male ikoner.  Jeg håber på at formidle kærlighed og fred i mine ikoner.  Det er det de viser mig, og det giver mig styrke og tro på at der intet er at frygte.


En jul i fred og glæde
og et nyt år  hvor verden bliver et bedre sted at være

Det ønsker jeg for os alle.

💗💗💗💗💗


Årets julesang: Klik her:   DET HANDLER OM DIG - Nina Luna


DET HANDLER OM DIG
- Nina Luna

Sneen falder stille udenfor og jeg ved
Dagen her i dag den er der noget særligt ved
Hjertet banker hurtigt og mit ur går i stå
Prøv en gang at tænk på alle de ting vi skal nå
Midt i det hele der husker jeg
Det handler slet ikke om mig
Nej

Sneen falder stille udenfor og jeg ved
Dagen her i dag den er der noget særligt ved
Hjertet banker hurtigt og mit ur går i stå
Prøv en gang at tænk på alle de ting vi skal nå
Midt i det hele der husker jeg
Det handler slet ikke om mig

Det handler om dig
Den dag du blev mennesker
Kom i din herlighed (din herlighed)
Det handler om dig
Den da da du kom herned
Tog fred og kærlighed med
Julen handler, handler om dig Jesus

Lille barn i krybben med en fremtid så stor
Tænk at du vil frelse alle mennesker på jord
Rundt om træet går jeg mens jeg tænker på dig
Takker dig for livet du har givet til mig
Midt i det hele der husker jeg
Det handler slet ikke om mig

Det handler om dig...
 

Ingen kommentarer: